ARTIKLER OM STRESS!
STRESS & DEPRESSION
DU ER IKKE ALENE!
stress og depression
Copyright © 2011 stressogdepression.dk  l  Alle rettigheder er forbeholdt stressogdepression.dk  l  Kontakt: stressogdepression.dk

Stop aldrig en medicinsk behandling uden samråd med din læge/behandler. Medicin må ikke stoppes fra dag til dag, men kræver en langsom nedtrapning.

Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Når vi bliver stressede, stimuleres vores nervesystem til at yde vores bedste, og en række hormoner, herunder kortisol og adrenalin, der dannes i binyrerne, produceres i øget mængde.

Denne stresstilstand er fra naturens side vores reaktion på en belastning og er kroppens forsøg på at overleve. Ved en operation eller en ulykke, hvor man f.eks. får et sår eller et knoglebrud, bliver organismen stresset. Den stressreaktion, der sættes i gang, får os til at modstå belastningen, og er således hensigtsmæssig, når det drejer sig om kort tid, det vil sige dage og uger.


Længerevarende stress giver depression


Ved længerevarende stress kan der imidlertid opstå kroniske symptomer, som på længere sigt gør én syg. Det kan dreje sig om fysiske symptomer, såsom hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænderne, appetitløshed m.m. Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Desuden kan stress udløse en ændret væremåde, f.eks. i form af aggressivitet, nedsat præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som f.eks. tobak og alkohol.

Specielt øget brug af alkohol kan være medvirkende til, at en stresstilstand fører over i en mere depressiv tilstand. Foruden den depressive tilstand, der er fremkaldt af stress, medfører alkohol nemlig også en depressiv tilstand på længere sigt.

Stress er karakteriseret ved, at man er anspændt, samtidig med at man føler en manglende lyst. Specielt den manglende lyst er forbundet med øget produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for udviklingen af en egentlig depression.

Det har vist sig, at personer med depressioner, der samtidig har et højt kortisolindhold i blodet, er vanskelige at behandle for deres depression. Noget tyder på, at sådanne depressive tilstande kan skyldes en tilgrundliggende stresstilstand, som det er vigtigt at forholde sig til, hvis man skal hæve depressionen.


Forebyggelse


For at forebygge, at man bringer sig i en stresstilstand, er der tre handlemåder, der er vigtige at være opmærksom på:


Kilde: psykiatrifonden.dk


STRESS

Når der gennem længere tid er et misforhold mellem fysisk og psykisk træthed, opstår der en ubalance i den vegetative nervesystem. Dette system, også kaldet det autonome nervesystem, består at en negativ komponent der får pulsen til at slå langsomt (vagus) og en positiv der får pulsen til at slå hurtigt (sympatikus). Hos en veltrænet atlet dominerer vagus, og vi finder typisk en hvilepuls på omkring 42 (tælles når man vågner om morgenen), medens den stressede forretningsmand har en hvilepuls på 90. Til denne tilstand hører også søvnløshed, hjertebanken, svedeture og indre uro, og man finder næsten obligatorisk forskydninger i syre/base balancen i forsurende retning. Mål surhedsgraden (pH-værdien) i morgenurinen (pH-sticks kan købes på apoteket). Den skal være over 6,5.


Tilskud

Magnesium, vitamin B-komplekset, Vitamin C, -E, fiskeolien eye-q og natron ved forsuring (se afsnit om syre/base). Husk moderat motion.


Kilde: vitamindoktor.com

HJEM INDLEDNING MIN HISTORIE STRESS DEPRESSION ANGST GODE RÅD REDSKABER NYHEDER FLERE HISTORIER BLOG TEST HJERNEN LYMFESYSTEMET
Til toppen

Forskellige måder, hvorpå du kan få styr på din stress

The Science of Stress Physiology Emotions Fight Flight