MIT LIV MED STRESS OG DEPRESSION
STRESS & DEPRESSION
DU ER IKKE ALENE!
stress og depression

Af overlæge, professor Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus



Angst er en naturlig reaktion, som alle kender til. Hvem husker ikke en situation, hvor man pludselig og helt uventet blev meget bange? Hjertet hamrede i brystet, det var svært at trække vejret, hænderne rystede, og det føltes meget ubehageligt.

Selv om angst er meget ubehageligt, har angstreaktionen en vigtig funktion i vores dagligdag. Det er en alarmmekanisme, der aktiveres, når man pludselig udsættes for fare, så man enten kan flygte eller kæmpe imod faren.

Angst har således afgørende betydning for vores overlevelse. Under udvikling af menneskearten er der i hjernen dannet biologiske mekanismer, der ligger til grund for vores oplevelse af angst. Disse mekanismer findes i forskellig form hos alle pattedyr.


Tænkning og følelser
Hjernen fungerer som en helhed, men man kan meget forenklet opdele hjernen i nogle hovedområder:

Nogle mennesker oplever kraftige angst-reaktioner, uden at der er en reel fare. Angsten er dermed overdreven og uhensigtsmæssig. Hvis angst i væsentlig grad påvirker ens livskvalitet og evne til at fungere socialt, er der tale om en angstlidelse eller angsttilstand. På baggrund af symptomerne skelner man mellem agorafobi, panikangst, generaliseret angst m.v.

Det er karakteristisk for angstlidelser, at man ikke kan kontrollere angsten, selv om man godt kan se, at reaktionen er overdreven, da der ikke er nogen ydre fare. Hvor-for det forholder sig sådan, kan vi i dag forklare ud fra vores kendskab til angst-mekanismerne i hjernen.


Hjernens opbygning
Den canadiske hjerneforsker Le Doux har opstillet en model for angst, der er blevet meget berømt, og som på glimrende vis forklarer, hvordan angsttilstande er opstået, og hvordan de bedst behandles.

Når vi udsættes for fare, fx en slange, dannes der øjeblikkeligt et synsindtryk i synsbarken, der er placeret i hjernen. Samtidigt aktiveres et særligt område i det limbiske system, der hedder amygdala. Herfra aktiveres det såkaldte autonome nervesystem, som er den del af nervesystemet, der styrer de indre organer, fx hjerte og vejrtrækning. Aktivering af det autonome nervesystem forklarer de mange kropslige symptomer, der kendetegner angst.

Formålet er at aktivere de indre organer, så de bringes i en tilstand, hvor organismen er optimalt udrustet til at reagere over for den angstfremkaldende situation ved enten at flygte eller kæmpe imod. Pointen i Le Doux' model er, at denne første del af angstreaktionen sker så hurtigt, at vi endnu ikke er blevet bevidste om, at vi er i en farlig situation, og hvad der karakteriserer den.

Vi bliver selvfølgelig hurtigt i vores storhjerne klar over, at det er en slange, og hvis vi så kan se, at slangen bare er en ufarlig snog, sendes der straks signaler fra storhjernen til amygdala. Selv om angsten herved aftager noget, sker det gradvist, og det kan tage lang tid, før kroppen igen er i ro. Det skyldes storhjernens begrænsede mulighed for at påvirke det limbiske system. Eller sagt på en anden måde: Forstanden har ofte svært ved at styre følelserne.

En anden vigtig pointe er, at det kun er særlige sanseindtryk, der fører til en sådan øjeblikkelig aktivering af amygdala. De urgamle angstsignaler er:

Det er netop de signaler, der ses ved de fobiske angsttilstande. Men sådanne signaler udsættes vi konstant for i vores dagligdag, fx i overfyldte busser og ved mødet med fremmede mennesker i vores arbejde.


Uhensigtsmæssig indlæring
Det er derfor naturligt for mennesket at flygte fra situationer, hvor vi oplever en kraftig angstreaktion. Hvis man fx får et angstanfald i et supermarked, vil man straks skynde sig ud. Herved aftager angsten hurtigt, og man bliver rolig igen. Men indlæringspsykologer har påvist, at det kan medføre, at man fremover ikke tør gå ind i supermarkedet igen. Det er nemlig sådan, at når man flygter fra den angstfremkaldende situation, og angsten aftager, oplever man – i indlæringspsykologisk forstand – en form for belønning. Adfærd, der belønnes, forstærkes og indlæres kraftigere. Det vil altså sige, at når man flygter fra en ubehagelig situation, foretager man en undgåelseshandling, og i løbet af kort tid kan man udvikle den angsttilstand, der hedder agorafobi.


Arv og miljø
Angstlidelser ses hyppigt i visse familier, og det kan være udtryk for både arvelige og psykologiske og sociale forhold. Der er i de senere år foretaget en række undersøgelser over de arvelige (genetiske) forhold ved angstlidelser, og man har fundet, at der er en vis arvelig disposition. Man kan udtrykke det på den måde, at den genetiske disposition udgør ca. 30-40%. Det er derfor forkert at sige, at angstlidelser er arvelige sygdomme. Det korrekte er, at angstlidelser opstår ved et uheldigt samspil mellem en arvelig sårbarhed og det sociale miljø under opvæksten og senere i livet.


Hjernens signalstoffer
Det er i dag veldokumenteret, at forskellige psykofarmaka er effektive i behandlingen af angsttilstande. Det er ét af de store fremskridt, at antidepressiva – altså lægemidler, der primært blev brugt ved depression – også virker på panikanfald, mange fobier, forventningsangst og bekymringstendens.

Antidepressiva påvirker signalstoffet serotonin, og ved at fremme serotoninsystemet justeres en række mekanismer i hjernen, også i det limbiske system. Den medicinske behandling bryder således en række uhensigtsmæssige processer og muliggør en mere hensigtsmæssig indlæring af ny adfærd. Man har fx ved moderne scanningsundersøgelser set, at der sker ændringer i amygdala, både når man behandler socialfobi med antidepressiva og med kognitiv psykoterapi.

Set ud fra en biologisk synsvinkel virker antidepressiva og psykoterapi på samme måde på amygdala. Der er derfor ikke grund til at anse de to behandlingsformer som meget forskellige, som der ellers tidligere har været tendens til.

Flere andre signalstoffer spiller en rolle ved angst. Hjernen har et indbygget beroligende signalstof, GABA, der er en forkortelse for Gamma-Amino-Butyric Acid, og som på dansk hedder gamma-aminosmørsyre. De klassiske lægemidler til behandling af angst er stoffer som Stesolid og Librium, og som kaldes benzodiazepiner. De kom på markedet i slutningen af 1950’erne og er kendetegnet ved at øge virkningen af GABA. Man kender i dag meget præcist mekanismen. Lægemidlerne har en hurtig virkning, men som det i dag er alment kendt, er der også væsentlige ulemper ved dem. Efter 6-8 ugers forbrug kan det være svært at ophøre med behandlingen, og hos nogle udvikles et egentligt misbrug.


Medicin og psykoterapi
Som det fremgår, har vi i dag fået et vigtigt kendskab til de biologiske forhold i hjernen, der ligger til grund for normal angst og angsttilstande, men der er stadig mange uafklarede forhold. Fortsat forskning er derfor vigtigt for, at vi kan udvikle en mere effektiv behandling af angsttilstande. Men det er også vigtigt at understrege, at de biologiske modeller er tæt forbundne med de psykologiske, og at der i dag ikke er nogen modsætning mellem at behandle med medicin og med psykoterapi. Det er blot forskellige måder at ændre hjernens funktion på.


(KILDE: PSYKIATRIFONDEN)

Emotional Arousal - The Fight or Flight
Reaction
Copyright © 2011 stressogdepression.dk  l  Alle rettigheder er forbeholdt stressogdepression.dk  l  Kontakt: stressogdepression.dk

Stop aldrig en medicinsk behandling uden samråd med din læge/behandler. Medicin må ikke stoppes fra dag til dag, men kræver en langsom nedtrapning.

Fakta om angst



Symptomer på angst
Angstsymptomer kan opdeles i fire grupper:


Forskellige former for angst
De vigtigste overordnede angstlidelser er fobier (agorafobi, socialfobi og enkeltfobi), panikangst og generaliseret angst. Dertil kommer de specielle angstformer OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Angst ses desuden som et symptom ved mange forskellige kropslige og psykiske sygdomme.


Hvor udbredt er angst?
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Der er store variationer i de tal, man når frem til i store befolkningsundersøgelser, men holder man sig til de lavere angivelser, gælder følgende:

Kvinder rammes gennemgående dobbelt så hyppigt som mænd, dog med undtagelse af OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og sygdomsangst (hypokondri), hvor hyppigheden er den samme for de to køn.


Årsager
Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er ofte tale om en kombination af:


Behandling
Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.

En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvist at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.

Den medicinske behandling vil afhænge af, hvilken form for angst det drejer sig om. Ved langt de fleste former starter man med depressionsmedicin. Er angst led i en skizofreni-lignende sindslidelse, bruger man derimod psykosemedicin. Den gamle form for angstmedicin (benzodiazepiner) bruges kun sjældent - og i givet fald kun kortvarigt - da de kan medføre afhængighed.


Angst og alkohol
Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug.
De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre det er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a ved at læse lettilgængelig og brugbar information og ved at snakke med deres læge og med andre, der er pårørende til mennesker med angst, f.eks. via en støttegruppe for pårørende.


Samfundsøkonomi
Der bruges 3-4 milliarder kroner om året på symptombehandling af angstlidelser i Danmark, og andre 3 milliarder går tabt på grund af hyppigt arbejdsfravær. En del angstpatienter får førtidspension (selv om angst uden psykose ofte ikke anerkendes som invaliderende af pensionsnævnene). Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen

forklaring på angsten.



(KILDE: PSYKIATRIFONDEN)


HJEM INDLEDNING MIN HISTORIE STRESS DEPRESSION ANGST GODE RÅD REDSKABER NYHEDER FLERE HISTORIER BLOG TEST HJERNEN LYMFESYSTEMET
Til toppen

Der findes mange former for angst. Jeg oplevede selv panikangst og socialfobi