MIT LIV MED STRESS OG DEPRESSION
STRESS & DEPRESSION
DU ER IKKE ALENE!
stress og depression
Depression - mulige
årsager

Stop aldrig en medicinsk behandling uden samråd med din læge/behandler. Medicin må ikke stoppes fra dag til dag, men kræver en langsom nedtrapning.

Copyright © 2011 stressogdepression.dk  l  Alle rettigheder er forbeholdt stressogdepression.dk  l  Kontakt: stressogdepression.dk

Fakta om depression



Hvor mange får depression?
Her og nu har ca. 200.000 danskere en depression. Heraf har ca. 125.000 mennesker en moderat-svær depression, mens ca. 75.000 har en lettere depression. Ca. 15 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver sjette dansker.

Kun angst og misbrug forekommer lige så hyppigt.


Symptomer
Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter.


Følgende kan være symptomer på en depression:



Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være

opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug. Symptomerne på at man har en depression kan altså vise sig på mange forskellige måder og i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader.


Køn
Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder, mens der ikke er kønsforskel for bipolare tilstande (manio-depressiv sygdom).

Det er imidlertid især mændene, der begår selvmord: Tidligere var der 3 gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig; nu er der kun 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.


Alder
Mange depressioner begynder i 20-30-års alderen, men ses i adskillige tilfælde også hos helt unge mennesker, især unge piger. Mange ældre oplever depression for første gang.

Depression hos ældre er ofte lidt atypisk i sin fremtræden (mindre skyldfølelse og hæmning, mere angst og uro) og hænger ofte sammen med kropslig sygdom eller hjernelidelse (fx hjerneblødning og parkinsonisme). Depression hos ældre reagerer ofte ikke på vanlig behandling.

Ældre over 65 år udgør 15% af befolkningen, men tegner sig for 35 % af selvmordene.


Tilbagefald
Hos ca. 1/3 kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer depressionen igen – med måneders eller års mellemrum. Ca. 30 % får tilbagefald allerede inden for det første år, og 70-80% i løbet af livet.

Jo flere depressioner, jo større risiko for en kronisk udvikling. Det gælder derfor om at forebygge.


Årsager
Depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkelt grund til, at man får en depression. Depression skyldes oftest en medfødt eller tidligt grundlagt sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Sårbarheden forklares både psykologisk og

biologisk.
Mennesker kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed.

Arvelighed spiller også en rolle. Hvis en af forældrene har depression, er risikoen for udvikling af depression 15-30 %.

Der er mange forhold, der kan udløse en depression:



Behandling
Den praktiserende læge kan hjælpe med at finde den rette behandling. Valg af behandling afhænger bl.a. af depressionens grad.

Ved lette depressioner vil viden om sygdommen (psykoedukation) og om det, den enkelte selv kan gøre være det første skridt. En let depression kan ofte afhjælpes alene gennem oplysning og livsstilsændringer (regelmæssig søvn, mindre stress og alkohol).

Samtaleterapi er især gavnligt ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme videre. Der er mange former for samtaleterapi, hvoraf kognitiv terapi har vist sig at være særlig effektiv til

behandling af depression.

Ved svære depressioner vil medicin ofte være nødvendig. Depressionsmedicin virker efter 2-5 uger og har begrænsede bivirkninger.

Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi.


Samfundsøkonomi
Depressioner koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner årligt, heraf ca. 30 % i direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling af enhver art, psykoterapi, medicin m.v., og 70 % i sygedagpenge, pensionsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.



(KILDE: PSYKIATRIFONDEN)


HJEM INDLEDNING MIN HISTORIE STRESS DEPRESSION ANGST GODE RÅD REDSKABER NYHEDER FLERE HISTORIER BLOG TEST HJERNEN LYMFESYSTEMET

Har du fået konstateret en depression? - Kan du svare ”ja” til dette spørgsmål, beder vi dig om at deltage i vores lille undersøgelse her på stressogdepression.dk

Alt du skal gøre er at svare på, om du er A eller B menneske.

A-menneske = jeg elsker at stå tidligt op og gå tidligt i seng.

B-menneske = jeg elsker at sove længe og gå sent i seng.








Vi takker venligst for din deltagelse

Til toppen

Stress fører til depression

Hvordan du måske kan helbrede en depression

Psykiatriske akutmodtagelser

Mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp kan henvende sig døgnet rundt i en psykiatrisk akutmodtagelse.

Der er otte psykiatriske akutmodtagelser i regionen. Alle borgere med akut behov for psykiatrisk hjælp kan henvende sig i en psykiatrisk akutmodtagelse døgnets 24 timer, med undtagelse af de psykiatriske akutmodtagelser på Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Fredriksberg samt Psykiatrisk Center Gentofte der har nattelukket i tidsrummet 22.00-08.00.

Via akutmodtagelsen kan borgeren blive indlagt eller henvist til ambulant behandling på et ambulatorium eller i distriktspsykiatrien.

Den psykiatriske akutmodtagelse er den mest almindelige indgang til psykiatrien, og de fleste indlæggelser sker akut.


Hvad er en akut situation?
Situationer med akut behov for psykiatrisk hjælp kan bl.a. Være:



Hvad gør jeg som pårørende?
Pårørende til psykisk syge har altid mulighed for at følges med den til en psykiatrisk akutmodtagelse. Derudover kan man som pårørende kontakte akutteamet eller den psykiatriske udrykningstjeneste via lægevagten.


(KILDE: www.rigshospitalet.dk)


Borgere med akut behov for psykiatrisk hjælp i nattetimerne skal henvende sig på en af følgende psykiatrisk skadestuer i Hovedstadsområdet (Region H):


Psykiatrisk Center Hvidovre
Psykiatrisk Skadestue
Brøndbyøstervej 160
2605 Brøndby
Telefon: 36 32 38 38



Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Skadestue
Tuborgvej 235, bygning 51
2400 København NV
Telefon: 35 31 23 00


Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Skadestue
Ballerup Boulevard 2
2750 Ballerup
Telefon: 44 88 44 03


Link til Region H optageområder psykiatri  i dagtimerne

Link til
psykiatriske sygehuse
i
Region Nordjylland