MIT LIV MED STRESS OG DEPRESSION
KOST
STRESS & DEPRESSION
DU ER IKKE ALENE!

Det er vigtigt at du giver din hjerne den rigtige føde. Især hvis du ønsker at forbedre din mentale præstationsevne, dit energiniveau og dit humør.

Tank op med kulhydrater
Du kan spise energi i form af enten kulhydrat, protein, fedt eller alkohol.

Hjernen og resten af nervesystemet foretrækker kulhydrat fremfor de andre brændstoftyper. Hjernen alene forbruger derfor ca. 120 gram kulhydrat om dagen.

Det behov skal dækkes med kosten.

Derudover foretrækker musklerne også at forbrænde kulhydrat - specielt under hård træning. Det er derfor vigtigt, at spise en kulhydratrig kost, så der bliver noget

tilbage til hjernen, når musklerne har taget deres.

Du får kulhydrater fra bl.a. kornprodukter, frugt og grøntsager.  


Spis kulhydrater i langsomt
Hjernen suger energi til sig i form af kulhydrat fra blodbanen. Fald i blodsukkerkoncentrationen kan derfor hurtigt gå ud over hjernens brændstofforsyning og dermed

give en følelse af træthed. Det gælder derfor om at sikre et stabilt blodsukkerniveau og forebygge fald.

Det kan du gøre ved at sammensætte kulhydratrige måltider, hvor kulhydraterne bliver optaget langsomt. Langsomme kulhydrater findes i fuldkornsbrød, grød,

fuldkornspasta, ris, bælgfrugter og grove grøntsager. Derudover vil et højt indhold af kostfibre og/eller protein i måltidet gøre, at mavesækkens indhold tømmes

langsommere. Det hjælper også til at sænke hastigheden, hvormed kulhydraterne optages i blodbanen.

Det giver en mere begrænset insulinproduktion, hvorved en normal blodsukkerkoncentration kan holdes i længere tid. Fibrene i havregryn, frugt og grønt er særlig

effektive til at sænke mavesækkens tømningshastighed. Protein kan du få fra f.eks. mælkeprodukter, fjerkræ,kød, fisk og æg.

Sæt gang i hjernen med protein
Protein kan øge følelsen af mental energi ved at øge hjernens indhold af signalstoffet dopamin. Dopamin har en stimulerende effekt inde i hjernen. En energimæssig

bivirkning ved meget kulhydratrige og proteinfattige måltider er, at hjernens indhold af et andet signalstof, serotonin, kan stige for meget.

Serotonin i for store mængder kan virke sløvende og give lyst til at sove. Ikke lige det bedste om eftermiddagen efter frokost, hvis du lever et aktivt liv. Men et moderat

indhold af protein i et kulhydratrigt måltid forebygger, at serotonin stiger for højt.

Det er særlig vigtigt i frokostmåltidet, da kulhydrat på det tidspunkt lettere får serotoninindholdet i hjernen til at stige. Derimod kan hjernen godt tåle flere kulhydrater i

morgenmåltidet uden overdreven serotoninstigning. Husk derfor at spise noget proteinholdigt til frokost - f.eks. kødpålæg, kyllingfilet, æg, fiskepålæg, rejer eller

bælgfrugter. Proteinets virkning på signalstofferne i hjernen kan også udnyttes ved at tage en proteinshake som mellemmåltid - f.eks. om eftermiddagen, hvor energien

ellers let kan falde.

Spis fedt og bliv sløv
Fede måltider giver mental træthed. Det er vist i flere undersøgelser, hvor man har sammenlignet kulhydratrige måltider med fedtrige måltider og set på, hvor friske

forsøgspersonerne følte sig i perioden efter måltidet. Fedt i maden stimulerer formentlig dannelsen af nogle signalstoffer i mavetarmkanalen, der bliver ført med blodet til

hjernen, hvor det kan give den sløvende effekt.

Hold energien oppe med mellemmåltider
Mellemmåltider hjælper til at holde blodsukkeret oppe, så hjernen sikres en stabil brændstofforsyning. Spis gerne et mellemmåltid både formiddag og eftermiddag. Men du

har mindre behov for også at spise mellemmåltider, hvis du spiser store hovedmåltider med mange langsomme kulhydrater

Klar hjernen med magnesium
Mineralet magnesium har en afslappende virkning overfor nerveimpulser. Det modvirker mental forvirring og nervøsitet. Hvis du spiser mange fuldkornsprodukter

(f.eks. rugbrød og havregryn) er du godt sikret mod magnesiummangel. Jordnødder og sesamfrø er koncentrerede kilder til dette mineral.

Hold hjernen frisk med kobber og zink
Kobber er nødvendigt for at opretholde et normalt indhold af signalstoffer i hjernen. Kobbermangel kan bl.a. medføre fald i hjernens indhold nor-adrenalin og dopamin - to

signalstoffer, der øger det mentale energiniveau. Spis kobber fra nødder, lever, østers, solsikkefrø, oliven og fuldkornsprodukter.

Zink er et andet mineral af stor betydning for hjernens sundhed. Mangel på zink kan føre til irritabilitet, mental sløvhed, nedsat koncentrationsevne, depression og

humørsvingninger. De bedste zinkkilder er oksekød, lever, østers og fuldkornsprodukter.

Styrk hjernen og nerve-systemet med B-vitaminer
B-vitaminer har stor betydning for dannelsen af signalstoffer i hjernen og nervesystemet iøvrigt. B-vitaminer er også afgørende for hjernens tilførsel af energi og ilt.

Der findes mange forskellige B-vitaminer, og det er vigtigt at få nok af dem allesammen.

Det sikres bedst ved en varieret kost rig på naturlige, skånsomt forarbejdede råvarer. Gode kilder er fuldkornsprodukter, magert kød, magre mælkeprodukter, dampede

grønne grøntsager, lever, nødder og bananer.

Drik masser af vand
Du bliver lettere mental træt, hvis din krop mangler vand. Drik derfor masser af vand hver dag. Check evt. farven af din urin. En lys gul urinfarve betyder, at din

væskebalance er passende. Hvis din urin er mørkegul, bør du drikke mere vand.

Brug stimulanser bevidst og moderat
Kaffe, te og cola indeholder naturlige stimulanser, der øger hjerneaktiviteten. Du kan bruge disse drikkevarer til at øge din mentale præstationsevne. Drik dem kun, når

du føler et reelt behov for et kick. Lad være med at hælde kaffe eller cola ned i litervis hver dag.

Hvis du drikker meget af disse koffeinholdige drikkevarer, vænner kroppen sig til koffeinen, så den mister sin stimulerende virkning. Et stort forbrug kan også virke

direkte udmattende på kroppen. Et moderat, veltimet forbrug er det optimale, f.eks. en kop kaffe morgen, formiddag og eftermiddag - og ikke mere.


Kilde: fitnews.dk


Fytoterapi/ Phytoterapi (urtemedicin)



Lige så lang tid der har levet mennesker på jorden har planter været brugt som medicin. Op igennem tidernes historie fortælles der om kloge mænd og koner som har benyttet sig af naturens forråd af blade, bark, frugter og rødder til fremstilling af et naturligt ”apotek” bestående af plantebaserede ekstrakter, tinkturer, omslag, cremer og teer.

Phytoterapi er behandling med planter. Planten anvendes som en "helhed" med dens mange forskellige indholdsstoffer. Man regner med, at der findes mellem 250.000 og 500.000 plantearter. Brugen af lægeplanter til behandling af ubehag, sygdomme og skader er uden tvivl en af verdens ældste terapiformer.

Moderne Phytoterapi er behandling med lægeplanter i form af blandt andet ekstrakter, kapsler, tabletter, cremer og omslag. Phytoterapi har som formål at fremme eller genoprette sundhed ved hjælp af lægeplanter- og andre planter.

Phyto er græsk og betyder plante, og phytoterapi er læren om anvendelse af lægeplanter- og andre planter til behandling af mennesker, om lægeplanters virkning på den menneskelige organisme, og om hvordan man med enkle metoder kan afhjælpe symptomer og hjælpe kroppen til at genfinde sin egen sundhed.

Planternes medicinske værdi skyldes først og fremmest tilstedeværelsen af bestemte kemiske substanser i plantevævet. Man taler om plantens aktive stoffer - altså stoffer, der er fysiologisk virksomme. Nogle stoffer har en medicinsk effekt, mens andre stoffer har en understøttende virkning. Den komplekse helhed må ikke brydes, som det er tilfældet ved den syntetiske medicin, hvor man tager et enkelt stof ud af helheden. Lægeplanter indeholder oftest kun små mængder aktive stoffer og risikoen for uønskede bivirkninger er ved fornuftig anvendelse af urterne minimal.

Selv om der er langt igen, før deres medicinske betydning videnskabeligt er fuldstændig kortlagt, hviler deres brug på en enorm erfaring.

Den moderne phytoterapi bygger fortinsvis på den nyeste forskning i urternes egenskaber og aktive stoffer med respektfuld hensyn til gamle kinesiske, indiske, amerikanske og europæiske skriftelige overleveringer og urtetraditioner.

I undervisningen på Kostakademiet gennemgås kort lidt om aktive stoffer, afkog, te udtræk og tinkturer og ekstrakter. Urternes brug til: stress, energi/ Tonic, nervesystem, fordøjelse, lever-galde, inflammation, afgiftning, immunforsvar, nyre- og blære samt vandrivning, hjerte kredsløb.


Af Frede Damgaard, ernæringsterapeut DET, Biopat/ Naturopath, Phytoterapeut.



Kilde: http://kostakademiet.dk/nyheder/60-phyto-hvad-for-noget-laes-om-urternes-helende-virkning/

Man siger tit ”Du er hvad du spiser”
og det passer så sandelig! Derfor har det
en stor betydning for ”hele” dig, hvad du
kommer i munden.
KOSTTILSKUD
Copyright © 2011 stressogdepression.dk  l  Alle rettigheder er forbeholdt stressogdepression.dk  l  Kontakt: stressogdepression.dk

Stop aldrig en medicinsk behandling uden samråd med din læge/behandler. Medicin må ikke stoppes fra dag til dag, men kræver en langsom nedtrapning.

Rosenrod Complex kan få bugt med stress og dårligt humør!


Når det kører lidt for hurtigt, så skal Rosenrod på banen! Videnskabelige undersøgelser har vist, at planten kan gøre det af med stress og depression, give dit energiniveau og din mentale aktivitet et løft - og endda være med til at gøre dit taljemål mindre!

Medmindre du har været på vandretur i Sibirien, så har du nok ikke hørt om Rosenrod (Rhodiola rosea). Eksperter mener, at planten for at overleve de barske klimaforhold og store højder på tundraen indeholder et stof, som vi mennesker også kan have nytte af for at klare barske betingelser.

"Rosenrod er en fantastisk plante, som kan være med til at lette stressede eller nedtrykte perioder og give ny energi", siger urteforsker Mark Blumenthal. Men det er ikke det eneste, planten kan - tværtimod siger eksperterne, at der også er andre store fordele at hente:


Gi’ energien et løft og tab dig!
Europæiske undersøgelser har vist, at kun 150 mg Rosenrod om dagen hjælper på træthed, udmattelse, hovedpine og koncentrationsbesvær for 64% af forsøgspersonerne i løbet af kun 10 dage. Opfølgende undersøgelser viser, at planten også kan øge den generelle modstandskraft med 28% og endog hjælpe kvinder til at komme sig 50% hurtigere efter store fysiske udfordringer.

Rosenrods energigivende virkning kommer fra dens evne til at fyre op under stofskiftet. " Rosenrod synes at kunne sætte kalorieforbrændingen i vejret med 10% og med helt op til 70% under fysisk aktivitet," siger Rosenrod-forskeren Richard Brown, M.D. "Det betyder, at du forbrænder fedtet hurtigt og dermed taber dig hurtigere". Faktisk, siger eksperterne, kan du tage 200 mg Rosenrod dagligt, gå en tur på 20 minutter - og forbrænde 1.157 kalorier pr. uge. Det er nok til, at du kan tabe ca. 8 kilo på et år."

Få bugt med stress og depression
Rosenrod kan også berolige nervesystemet og sikre, at man fungerer op til 159% bedre i stressede situationer. " Rosenrod ændrer den måde, hvorpå din krop reagerer på ydre stressfaktorer," forklarer Dr. Brown, som er forfatter til bogen
Stop depressionen NU. "Du bliver i stand til at bevare roen, når tilværelsen sætter dig på prøve."

Og der er også godt nyt til dem, der lider af depression: undersøgelser viser, at Rosenrod kan tredoble hjernens evne til at producere de anti-depressive hormoner serotonin, dopamin og norepinefrin - og dermed få de mørke skyer til at forsvinde på kun fire uger.

Beskyt hjerte og hjerne
Undersøgelser har vist, at Rosenrod er sprængfyldt med fenolstoffer - de samme super-antioxidanter, som gør, at rødvin kan nedsætte risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde med op til 50%. "Og Rosenrod kan rent faktisk styrke hjertemusklen og være med til at pumpe blodet lettere og mere effektivt rundt i kroppen - og det allerede en times tid efter første dosis, "siger Dr. Brown.

Nyhederne bliver formentlig bedre og bedre, efterhånden som forskningen fortsætter. Noget tyder f.eks. på, at Rosenrod kan sænke kolesteroltallet, lette symptomerne i forbindelse med overgangsalderen og ved Parkinson’s og beskytte mod aldersrelateret hukommelsestab - og hindre kræftsvulster i at vokse og sprede sig rundt i kroppen.

Bonus: Det er også godt for din mand!
Rosenrod kan også få liv i din mand… Undersøgelser har vist, at urten kan afhjælpe symptomer på forstyrrelser i seksuallivet (herunder manglende sex-lyst, impotens og for tidlig sædafgang) hos 75% af de mænd, der deltog. "Det ser ud til at kunne fremme blodtilførslen til kønsorganerne og forbedre funktionen af hormoner som dopamin, som er kendt for at kunne stimulere kønsdriften," siger Dr. Brown.



Kilde: helsenyt.com



Du opbygger din krop gennem de fødevarer du spiser og derfor er en sund kost også medvirkende til et sundt helbred.


I vores vestlige verden kan man spore mange af de kroniske degenerative sygdomme tilbage til den kost vi indtager. Det er blandt andet åreforkalkning, som fører til slagtilfælde og hjerteanfald, diabetes, skrumpelever og kræft som idag er skyld i 25 % af alle dødsfald.

I den vestlige verden indtager vi alt for store mængder af sukker (kalorier), fedt og raffinerede (forarbejdet) fødevarer, hvilket betyder at fødevarerne f.eks tilsættes smagsforstærkere og konserveringsmidler via en kemisk proces, som oftest reducere indholdet af næringsstofferne.

De manglende næringsstoffer i kosten gør at kroppen bliver nødt til at trække på sine egne oplagrede næringsstoffer, hvorfor kroppen på et tidspunkt vil ende op med at have drænet sine egne depoter og derfor begynder vi at udvikle mangelsymptomer og sygdomme.


Her er en liste over nødvendige næringsstoffer:


Frugt og grøntsager indeholder de vigtige næringstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed, er med til at beskytte kroppen og i nogle tilfælde hjælpe kroppen med til at blive rask.

  1. Frugt og grøntsager
  2. Nødder og frø (i moderate mængder)
  3. Bælgfrugter (bønner og ærter)
  4. Kornprodukter (uraffinerede)


Animalske produkter skal helst kun indtages i små mængder som for eksempel:


  1. Fisk
  2. Mælk og mejeriprodukter
  3. Fjerkræ
  4. Æg
  5. Kød




Hvis du tilbereder din kost efter ovenstående top 9 og specielt fra toppen af denne liste, vil du have en større chance for at holde kroppen sund og leve længere.

HJEM INDLEDNING MIN HISTORIE STRESS DEPRESSION ANGST GODE RÅD REDSKABER NYHEDER FLERE HISTORIER BLOG TEST HJERNEN LYMFESYSTEMET
Til toppen


Herunder opskrifter på naturlige ”søde sager”


Illustreret af TheDanishCodega

Indtalt på engelsk

Sådan laver du en sund sodavand

(Indtalt på engelsk)

Sådan laver du sunde godbidder i regnbue- farver

(Indtalt på engelsk)

Find flere sunde opskrifter:

How To

TheDanishCodega